I dag da jeg stod op, følte jeg en rigtig stor trang til at bage et ordenligt brød.
jeg gik ud i mit nye fesne, men dog flotte lyserøde og gule køkken fra ikea, som er dekoreret med de smukkeste blomster, som man tegnede i børnehaven. jeg begyndte så småt at lede efter smørret og fandt så ud af, at det var så helt igennem pil råddent at ikke engang en hjemløs ville røre ved den med en ildtang, eftersom den havde fået den sygeste vinterpels, men jeg valgte at bruge det alligevel, på trods af den grønlige farve. jeg klippede det værste pels væk og puttede smørret i gryden. efterfølgende skulle jeg have fat i sukkeret og saltet, der stod på den øverste hylde. jeg tog en stol så jeg kunne nå og kravlede op på den det jo ikke altid lige nemt at være lav, men få sekunder efter gav den efter under min enorme 100 kilos popo så jeg tog en trappe stige og endelig lykkedes det mig at få fat i det. jeg smed det ned i en gryden, selfølgelig med ekstra sukker, super lækkert!
Jeg begyndte at lune det og mærkede med min lille finger, men jeg brændte mig selvfølgelig på den forbandede lorte gryde. jeg begyndte at hælde det over i en skål, så jeg kunne begynde at smuldre gæren i, total yndlings ting ved bagning, et øjeblik hvor jeg føler mig som king kong med store muskler. efterfølgende skulle jeg jo have fat i melet, som jeg så selvfølgelig ikke havde, så jeg gik ind til min tossede, "forever alone" nabo og spurgte om mel, heldigvis havde hun lige det halve kilo jeg skulle bruge. da jeg kom tilbage satte jeg skålen i min nye smarte blå ælte maskine, super flot. stille og rolig tændte jeg den og begyndte så småt at hælde melet i lidt efter lidt, eller faktisk blev jeg utålmodig og puttede det hele i med det samme, trist at min ælte maskine så gik i stykker, ærgeligt ærgeligt, så køber jeg bare en ny i brun. men dejen nåede at blive færdig, med en lidt mærkelig farve fra smørret. men da jeg var færdig med det, tog jeg dejen ud på bordet og rullede den lange pølse ud, tog godt fast, med et fast jern greb og rullede den, til den var helt perfekt. bagefter gik jeg hen og tændte for ovnen og satte mit lækre brød ind. da det færdigt og jeg skulle til at tage det ud, brændte jeg mig på risten og tabte det hele på gulvet, men der er det jo fem sekunders reglen gælder ikke ? men skidt pyt med det, nu skulle jeg så til at pensle den med vand, da jeg glemte det da brødet skulle ind i ovnen, det dampede lidt, men shit det duftede lækkert, eller lidt sært for at være ærlig. da brødet endelig var færdigt, tog jeg det med ned til plejehjemmet, som den dag idag sjovt nok stadig ikke tager mine opkald ? hmmm...
